SvineRådgivningen udvider

Nyt samarbejde skaber Danmarks største faglige miljø for specialiserede svinerådgivere !

 

SvineRådgivningen i Herning står sammen med landbrugscentrene i Kolding og Vojens bag etableringen af en ny stærk svinerådgivning, der dækker en stor del af Jylland.  Formanden for SvineRådgivningen, Bent Graversen, glæder sig over de nye samarbejdspartnere, der vil være med til at styrke og fremtidssikre svinerådgivningen.  Den nye svinerådgivning, der er ejet af landboforeningen Midtvest, KHL og SLF, har fra starten kontorer i Herning, og Vojens, og omfatter 20 medarbejdere med Kjeld Askjær som direktør.

 

Et stærkt fundament

Formand for SvineRådgivningen Bent Graversen, ser frem til samarbejdet, fordi et større antal rådgivere er fundamentet, der kan fremtidssikre stabilitet, kapacitet og stærke kompetencer i den faglige svinerådgivning. Samtidig lægger vi vægt på at være selvstændige og uafhængige, så vore specialiserede svinerådgivere kan arbejde sammen med driftsøkonomer i alle rådgivningscentre. Vi har et stærkt ønske om at videreudvikle et slagkraftigt rådgivningssamarbejde hvor svinerådgiver, dyrlæger og driftsøkonomer  samarbejder med kunden i centrum, målrettet på at skabe en bedre bundlinje for svineproducenten, siger han. De nye partnere bliver medejere af SvineRådgivningen I/S, der er et selvstændigt selskab, og hver ejercenter/forening sikres indflydelse på udvikling drift gennem repræsentation i bestyrelsen på 5 personer.

 

Giver styrke til udvikling

Direktør for det udvidede samarbejde om SvineRådgivningen Kjeld Askjær, der er blandt initiativtagerne til udvidelse af samarbejdet, ser helt klart fordelene i det større faglige miljø. Han understreger, at det er en kæmpe styrke, når rådgivningen skal kunne matche svineproducenternes behov for rådgivning og sparring i alle facetter.  Det giver mulighed for specialisering og udvikling, så vore rådgivere matcher de bedste. Det giver også den mest attraktive arbejdsplads, hvor vi kan tiltrække de bedste kompetencer og give dem mulighed for faglig udvikling og specialisering. Vi kender i forvejen medarbejderne hos SLF og KHL og ser dem som et stærkt supplement til de kompetencer vi er i forvejen. For eksempel får vi styrket vore samlede kompetencer på foderrådgivning, hvor vi mærker stigende efterspørgsel.  Synergien gør ganske enkelt, at vi samlet kan løse flere rådgivningsopgaver, forventer Kjeld Askær.  Jeg glæder mig til at få det nye samarbejde kørt i stilling, og få lagt en strategi, der kan optimere rådgivning og få ny viden i spil til gavn for bundlinjen hos vore svineproducenter, slutter Kjeld Askjær


Fakta:

Ejerskabet bag SvineRådgivningen I/S består af Landboforeningen Midtvest samt de to nye partnere KHL og SLF. Samarbejdet starter med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2017 og har 20 medarbejdere i Danmarks største faglige miljø af specialiserede svinerådgivere og ca. 1000 svineproducenter som kundegrundlag.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalink.