Nye normer til diegivende søer

VSP har udsendt nye normer for protein og aminosyrer til diegivende søer. Det er en stor opjustering hvor protein hæves til 125 g. st. ford. råprotein og 7,7 g. st. ford. lysin. Denne opjustering understøtter søernes diegivning, så søerne kan yde mere mælk. Det høje protein indhold kan dog give udfordringer fra det tidspunkt hvor søerne indsættes i farestalden og frem til ca. 2 dage efter faring, da søerne ikke har behov for den store mængde protein til mælkeproduktion. Derfor anbefaler vi, at der fodres med en fiberblanding i denne periode. Kontakt SvineRådgivningen så vi kan finde den bedste løsning til fodring af diegivende søer på din bedrift.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kladder. Bogmærk permalink.