SvineRådgivningens retningslinjer vedr. inddæmning af Coronavirus

I SvineRådgivningen forholder vi os også til myndighedernes bestræbelser for at dæmme op for spredning af Coronavirus. Vi løser stadig løbende opgaver, herunder kundemøder og besætningsbesøg – med udgangspunkt i at vores medarbejdere er instrueret i at udvise påpasselighed og at de og vores kunder overholder retningslinjerne om hygiejne og afstand. Allerede planlagte besøg genbekræftes forud for besøget. Alle ERFA-møder og staldskolerne i PattegriseLiv 2.0 udskydes til og med 27. marts. De af vores medarbejdere, der har opgaver, som kan udføres hjemmefra, arbejder hjemmefra – men vi kan alle stadig kontaktes via vores mobiler eller hovednummer 70151200.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalink.