Kontrolkampagne vedrørende medicinsk zink.

I forbindelse med Fødevarestyrelsen kampagne i september måned, vil vi gøre opmærksom på følgende.

Den Danske Dyrlægeforening og SEGES Svineproduktion har gjort Fødestyrelsen opmærksom på, at behandlingsperiode samt dosering med medicinsk zink kan variere mellem grise/stier, da ikke alle grise bliver fodret med zinkholdigt foder i samme antal dage, og at der i mange besætninger sker et glidende skift til fase 2 foder uden medicinsk zink. I forbindelse med dette har Den Danske Dyrlægeforening og SEGES Svineproduktion udarbejdet en tekst til recept samt en anvisning, som beskriver, hvordan en evt gradvis overgang til foder uden veterinært zink skal foregå. Denne anvisning skal udarbejdes af besætningsdyrlægen såfremt man laver glidende skift mellem faser.

Medicinsk zink skal opbevares på det CHR.-nummer det er udstedt til. Flere praktiserer at blande foder indeholdende medicinsk zink på so-ejendommen og transportere foderet til klimastalden. Dette er ikke lovligt, idet det medicinske zink er udstedt til klimastaldens CHR.-nummer og derfor ikke må fjernes fra ejendommen, trods begge ejendomme er under samme CVR.-nummer.

Som følge af veterinærforlig 3 – vil reglerne blive ændret pr. 1. januar 2019 – hvor recept via fællesaftale kan udskrives indenfor samme CVR-nr. – og så vil denne problemstilling være løst. Fødevarestyrelsen vil desværre ikke kunne fravige kravet i kampagnen.

Har I spørgsmål, kontakt da Fodergruppen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalink.