Sæt nye mål for din svineproduktion – find præsentationer her

Find bilag fra fyraftensmødet i Kolding den 12. december her:

Den aktuelle situation v/ Jens Brandeborg, KHL   Aktuelle_situation

Nyt om foder v/ Jens Korneliussen, SR   Foder_SvineRaadgivningen

Fokuseret ledelse v/ Martin Krusborg, SR   Traef_de_rigtige_valg_Svineraadgivningen

Hvordan passer jeg mine grise? v/ smågriseproducent Ole Kjær  Sohold_Ole_Kjaer

Sæt din produktion i system v/ slagtesvineproducent Mads Rauff-Bjerre  Mads_Rauff-Bjerre

 

KHL inviterer til fyraftensmøde onsdag d. 12. december 2018, hvor der fokuseres på den aktuelle situation og hvordan, du kan ændre din svineproduktion positivt.  Du kan høre nyt om foder, afsætning af smågrise og ikke mindst, hvordan du med den rigtige ledelse kan træffe gode valg og nå i mål med dine beslutninger.

AFTENENS PROGRAM

kl. 16.00 Kaffe & netværk
kl. 16.30 Velkomst v/ Claus Bech Jensen, KHL
kl. 16.40 Den aktuelle situation v/ Jens Brandenborg, KHL
kl. 17.00 Nyt om foder v/ Jens Korneliussen, SvineRådgivningen I/S
kl. 17.40 Fokuseret ledelse – træf de rigtige valg, og nå i mål v/ Martin Krusborg Jakobsen, SvineRådgivningen I/S
kl. 18.10 Afsætning af smågrise v/ Søren Westergaard, H&S Westergaard
kl. 18.25 Kort pause – valg af spor
kl. 18.30 Spor 1 eller spor 2
kl. 19.00 Afslutning m/sandwich

SPOR 1 – FOR SOHOLDERE

Hvordan passer jeg mine grise? En halv time om effektivitet og motivation af medarbejdere v/ årets smågriseproducent Ole Kjær

Ole Kjær og hans medarbejdere har i år modtaget prisen som årets smågriseproducent. Prisen uddeles ud fra kriterierne effektivitet, økonomisk resultat, velfærd og engagement.

Effektiviteten ligger omkring 40 grise pr. årsso med en pattegrisdødelighed på 8,8 % og 1,1 % efter fravænning. Derudover har Ole et DB pr. årsso på over 11.000 kr. i 2017, hvilket ligger blandt landets højeste.

Ud over det arbejdsmæssige ligger medarbejdernes ve og vel også Ole Kjær meget på sinde. Via et tæt samarbejde ved alle, hvad der i store træk rør sig i produktionen, og på den måde opnås en god fornemmelse for den enkelte medarbejders kunnen.

SPOR 2 – FOR SLAGTESVIN

Sæt din produktion i system, og minimér dine fejl. En halv time om rundbuestalde og effektiv produktion v/ Mads Rauff-Bjerre

I sommeren 2017 tog Mads Rauff-Bjerre 5.000 stipladser i brug i sin nye rundbuestald. Mads valgte at bygge de mere alternative rundbuestalde blandt andet pga. de lavere byggeomkostninger, hvilket gav ham en mulighed for en kortere afskrivningsperiode. Der er ikke gået på kompromis med noget, heller ikke inventaret, der er på fuld højde med inventaret i de almindelige elementstalde.

Sammen med sin driftsleder holder de begge et skarpt øje med effektivitet. Med fokus på lavt foderforbrug og høj tilvækst, sker der en løbende tilpasning af produktionen, så grisene kan leveres til slagteriet inden for basisnoteringen. Sammenholdt med et månedligt besøg fra SvineRådgivningen I/S, hvor bla. effektiviteten vendes, mindskes risikoen dermed for fejl i produktionen.

PRIS

Det er gratis at deltage i fyraftensmødet.

STED

Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding

TILMELDING

På tlf. 7634 1700

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalink.